Månestuen
Månestuen er mellem-gruppebørn fra 2,8-4,6 år.
I Månestuen starter en ny og spændende tid med masser af nye venner og nye voksne, som jeres barn skal lære at kende. Børnene kan bevæge sig frit mellem grupperummene, knytte venskaber på tværs i huset og deltage i forskellige aktiviteter. Der sker en del aktiviteter i løbet af året, mange er planlagt, men vi har også mange spontane aktiviteter. De fleste af vores aktiviteter bliver skrevet på vores ugeplan, som hænger lige ved Månestuens dør.
I Månestuen, har vi aktiviteter og/eller ture, det er derfor vigtigt, at I afleverer jeres barn SENEST kl. 9:30, da I ellers forstyrrer vores pædagogiske arbejde. Det er vigtigt, at I husker at sige goddag og farvel til personalet. Hvis jeres barn holder fri, syg eller, hvis jeres barn bliver hentet af andre end jer, vil vi bede jer om at ringe til os og give besked, så vi ved, hvor mange børn vi bliver på stuen.
I Solstrålen er vi tit ude og lege. Det er derfor vigtigt, at jeres barn har tøj med, der passer til vejret. Husk regntøj, gummistøvler og masser af skiftetøj.
I børnehaven skal jeres barn være mere selvhjulpent. Nogle er det allerede, når de starter, andre skal hjælpes lidt på vej. Hjemme kan I have fokus på selvhjulpenhed, således at jeres barn øver sig i at tage tøj af og på, at gå på toilettet, at rydde op efter sig selv og at sætte ord på følelser, ønsker og behov.
Vi skal også på udflugter, så jeres barn skal nu lære at være opmærksom i trafikken og vænne sig til at gå længere ture. Dette kan i selvfølgelig også øve hjemme, så jeres barn bliver bedre til at begå sig i trafikken.
I kan søge yderligere information på vores opslagstavle hvor i bl.a. kan læse om vores forskellige månestuens daglige aktiviteter, arrangementer og traditioner.
Børnehave børn der har behov for en middagslur, sker det i tidsrummet 12:00-13:00.
Månestuens daglige struktur
6:30-8:00: Modtagelse og morgenmad.
8:30-9:15: Små aktiviteter (f.eks. perler, tegne, spil, puslespil, modellervoks), fri leg, modtage børn.
9:15-10:15: Planlagte aktiviteter, ture, fri leg.
10:15-10:45: Samling m. forskellige temaer (f.eks. vejr, årstid, måned, ugedag, sange, rim og ramser, læse bog, krop, kultur, højtider, sanser osv.)
11:00-11:30: Frokostspisning.
11:30-12:00: Børn på wc, tage overtøj på.
12:00-14:00: Børn på legepladsen med 2-3 voksne, tage af bordet, tørre bordet af og feje, ordne køkken og opvaskemaskine.
Personale holder møder (koordineringsmøde, stuemøde).
14:00-14: 30: Tage overtøj af, vaske hænder, eftermiddagsmad / frugt spises.
14:30-15:00: Børn på wc, skifte ble, (efter behov) vaske hænder.
Efter eftermiddagsmad spisning, tage af bordet, vaske bordet og feje, ordne køkken og opvaskemaskine.
15:00-15:45: Små aktiviteter (f.eks. perler, tegne, modellervoks, spil, puslespil, læse bog), fri leg, fleste børn afhentes.
15:45-16:00: Let oprydning. Alle ind på et sted (f.eks. fællesrum, læse stue).
16:00-17:00: Fri leg, mindre aktivitet (læsning, tegning), oprydning, sidste børn afhentes, børnehaven lukker.